At arbejde med din hunds forhold til genstande er en vigtig del af, at hjælpe din hund til at blive tryg og rolig ved håndtering i hverdagen.
Er det hele opskriften på tryg håndtering? Nej - bestemt ikke.
Men det er et stort skridt i den rigtige retning.
Før du kan begynde at lære din hund reelt at være tryg ved f.eks. negleklip eller at få sele på, er du nemlig nødt til at arbejde med følelsen omkring selve genstanden. Først når din hund kommer glad og tryg hen til dig, når du finder en genstand frem, har du et godt grundlag for at arbejde videre med brugen af genstanden i din træning 🤗
Jeg kan ikke love dig, at din hund er tryg, rolig og har gode forventninger til alle genstande, når december er forbi.
Men jeg kan love dig, at de øvelser der er med i denne adventskalender, er præcis de øvelser som har gjort størst forskel for mine kursisters hundes følelser omkring genstande.
Det er øvelser, som har fået mange hunde til at gå fra at løbe deres vej når neglesaks/sele/børste/... blev fundet frem, til i dag at komme forventningsfulde frem og være klar til træning 🐶
De her øvelser er virkelig en game changer - og jeg håber sådan, at du vil blive ved med at træne dem, til de også har gjort en kæmpe forskel for DIN hunds følelser omkring håndteringsgenstande ✨
RIGTIG GOD FORNØJELSE! 🎄🧑🎄🙌